Erfaringen du behøver og kvaliteten du fortjener
Polstrestuen er et lille polstreværksted beliggende i
Brønderslev, på Vestergade 158. Min kone og jeg opstartede i august
2002 denne lille niche-forretning. Jeg er 52 år og har stort set
polstret møbler hele mit liv, så man må sige at den erfaring der
ligger bag mit arbejde i høj grad kommer kunden til gode.
Jeg kom i lære på Vejen polstremøbel-fabrik allerede som 16-årig
efter at have været fejedreng et års tid forinden. Jeg kom på
lærerige kurser på Skive tekniske skole, som stadig er det eneste
sted i Danmark man uddanner møbelpolstrere.
I Polstrestuen gør vi ganske vist ikke de gamle møbler nye, men
de får helt nyt liv! Vi finder i samarbejde med kunden det helt
rigtige stof. Og vi rådgiver gerne i den forbindelse - så undgår
man fx at betrække en rococostol med uld, men udvælger nogle smukke
brokadestoffer til sådanne stole. Man skal heller ikke sætte satin
eller mønstrede brokadestoffer på en Erik Jørgensen sofa, men her
ville en flot uld helt sikkert gøre sig. Vi foreslår nyt skum hvis
vi kan se at det gamle er blevet alt for trykket eller er ved at gå
i opløsning. Vi sætter en ny vathinde på gamle puder så de får ny
vitalitet og god siddekomfort.
Alt lige fra motorcykelsadler til gamle arvemøbler og
arkitekttegnede møbler laver vi. Se
flere eksempler på polstreopgaver. Har du ikke mulighed for
selv at komme hen på Polstrestuens adresse, ja så kommer vi til
dem! Her tager vi gerne et udvalg med af forskellige stofprøver, og
så kan der gives et uforbindende tilbud lige på stedet. Det er dig
som kunde som vælger det stofdessin eller læder som lige passer ind
i din smag - vi begrænser dig ikke til at vælge inden for et lille
udvalg af en bestemt type stof.
Det er ikke let at se... men gå blot ind i gården, for bagved
huset ligger det hyggelige lille polstreværksted. Du er velkommen
til at komme ind! Her finder du
Polstrestuen.